Uddrag af Inger - min mor

Appendiks til bogen


DERFOR SKAL DANMARK GIVE TYSKERTØSERNE OG DERES BØRN EN UNDSKYLDNING


Forord.


Denne pamflet tager udgangspunkt i min bog ”Inger min mor tyskertøs eller forbudt kærlighed”, der udkom 9. april 2009. Bogen, er en dokumentarroman, og er resultatet af 25 års forskning efter min biologiske far, der ender, med at det er en tysk soldat. Bogen bygger på gennemgang af mere end 250 dokumenter og breve fundet i forskellige arkiver. Heraf er 155 fundet i Lands- og Rigsarkivet.

Ved afdækningen af fortiden får jeg mere forståelse for den og for hvad der er sket. Men upåagtet at jeg finder frem til min biologiske far, som desværre er død på det tidspunkt, så rejser bogen en række spørgsmål, man kan sige at bogen er en debatbog. Spørgsmålet er så blot hvem der har lyst til debattere, hvad der skete for 65 – 70 år siden. Men det er også en bog der rejser en masse aktuelle spørgsmål om statsmagtens legitime ret til at tilsidesætte borgernes rettigheder, blot fordi de er i mindretal. Den er ikke mindre aktuel nu, hvor der er nedsat en kommission med det kommissorium at afdække grønlandske faderløse børns retsstilling.Hvad med tyskerbørnenes retsstilling?Et spørgsmål, der er rejst overfor vor statsminister, men som han svarer undvigende på og ikke tager stilling til. Hvorfor?

At der skete fejl og ulovligheder under og efter krigen, er ingen i tvivl om, og i min bog er det endda dokumenteret ved dom. At de fejl og ulovligheder førte til at min mor af staten blev udpeget til tyskertøs og levede et liv i hån, frygt og fornedrelse, det betyder åbenbart ingenting. At mange stadigvæk kun har hån og hævn til overs for tyskertøserne og deres børn, er dybt beklageligt. Ved at statsministeren undlader at give tyskertøserne eller deres børn en undskyldning, eller undlader at svare på de henvendelser tyskerbørnene retter til ham, kan man let få den opfattelse, at hånen, hævnen og fornedrelsen stadig er det statsmagten har til overs for disse kvinder og deres børn. Man kan vel med rette sige at Statsministeren fører an? Hvordan skal man ellers udlægge den tavshedens tyranni Statsministeren praktiserer?
Fritz Otto
Det er jo ikke første gang tyskerbørn henvender sig til statsmagten, for at få en anerkendelse af at krigsbørnene er blevet diskrimineret i forhold til gældende dansk lovgivning. I årene 1999 – 2000 havde DKBF en dialog med Civilretsdirektoratet og Justitsministeriet ved daværende Justitsminister Frank Jensen. Hvad var resultatet – varm luft?

Siden min bog kom i handelen, har jeg kæmpet en kamp for at tyskertøserne og deres børn i almindelighed og min mor og jeg i særdeleshed, kunne få en undskyldning af statsmagten.

Mange pressefolk, TV som den trykte presse, har vist interesse for sagen, men de kompetente politikere der bramfrit udtrykker deres glæde over vi lever i et demokratisk retssamfund, glemmer helt at det gør mindretallet også. Toppolitikere viser også interesse for sagen, men udover et par sympati tilkendegivelser, viger de tilbage fra at svare på de kontroversielle spørgsmål som min bog rejser.

Er det virkeligt i gamle Danmark kommet dertil, at for at blive hørt, og for at fremme en sag, skal man bruge udenomsparlamentariske eller voldelige metoder? Tyskerbørnene og den generation de tilhører er ydmyge og tolerante borgere fra flinkeskolen, der livet igennem har været vant til at dukke nakken og finde sig i alt, og det ved magthaverne, derfor sker der ikke noget. Er det sådan det forholder sig?

Havde vi, tyskerbørn og mødre, boet i en ghetto, med en anden hudfarve og siddet skævt på potten som lille, kastet med sten og sat ild til biler, skure eller skoler, ja så havde vi fået psykologhjælp og positiv særbehandling, og der var bevilliget millioner af kroner for vi kunne få det bedre. Hvad gør man for at tyskerbørnene og deres mødre kan få det bedre. Intet, man vil ikke engang tage en dialog med dem, hvorfor?

Denne pamflet skal tjene til let at overskue de forhold der gør sig gældende, og på en let måde holde sammen på, hvad der er sket, både før og siden bogen udkom, og medtager derfor i en overskuelig orden nogle af de breve og artikler der er i sagen. Den kan selvfølgelig ikke være fyldestgørende, men den fastholder de spørgsmål der stadig står ubesvaret.Og spørgsmålene er stadig lige aktuelle. God fornøjelse med læsningen.

Tillægget kan læses online som flipbog her....

Eller kan downloades som pdf fil her.....

Med venlig hilsen

Erik Oluf Otto Galvit