Galvit.info - Inger min mor

"INGER - MIN MOR"

Tyskertøs eller forbudt kærlighed.Inger - Min mor - bogomslag


Hvorfor en dokumentarroman?

Bogen bygger på mere end 25 års forskning i hvorledes piger, der under krigen blev forelsket i tyske soldater, og hvorledes myndighederne behandlede pigerne. Her personificeret ved min mor Inger.
Som bare 16 årig blev Inger forelsket i en tysk mariner, og som 17 årig blev hun gravid. Det er mig, der er barnet.

Myndighederne sletter alle spor.

Umyndig, uden uddannelse, uden arbejde bliver Inger offer for myndighedernes tyranni. Justitsministeriet begår ulovligheder, retssystemet pådømmer uden at have søgt tilvejebragt det nødvendige retsgrundlag, politiet varetager ikke deres pligter, Mødrehjælpen svigter Inger, de internationale børnekonventioner tilsidesættes, børnelovene af 1937, der netop skulle sidestille børn født udenfor ægteskab (uægte børn) med børn født i ægteskab (ægte børn), bliver sat ud af kraft.

Da krigen slutter, bliver det hele ”fejet ind under gulvtæppet”.  Alle sager puttes i arkiver, som lukkes for de respektive tyskerbørn i 60 – 80 år. Derudover pålægger myndighederne de børn, der får adgang til deres faderskabssager tavshedspligt med trusler om straf fra bøde til 6 måneders fængsel, hvis denne tavshedserklæring brydes. Dette er essensen omkring bogen.

Jeg har med min dokumentarroman brudt min tavshedspligt og afsløret myndighedernes svigt og ulovligheder. Til gengæld har jeg fundet min familie, men jeg må ikke tage kontakt med dem. Det har jeg gjort. Jeg er hjemfalden til straf og tager gerne denne, men hvilken straf skal myndighederne have? Myndighedernes behandling af min mor var direkte årsag til hun fik et dårligt liv og døde i en alder af 67 år syg, fornedret og ventende på, at fortiden ville indhente hende.

Hvad siger Statsministeren til myndighedernes ulovligheder?

Hvad siger Statsministeren til at blive konfrontere med disse barske kendsgerninger? Endelig har jeg til hensigt at melde mig selv til Statsministeren, som den store lovovertræder jeg er, og spørge til min straf, men samtidig også spørge til hvordan Statsministeren agter at straffe de myndigheder, der begik svigt og ulovligheder under og efter krigen.

Der lever stadig kvinder, der har født tyskerbørn, og der lever endnu flere tyskerbørn, der begår lovovertrædelser ved at opsøge deres respektive familier. Skal det være ulovligt at finde sin familie? Vi må have åbnet op for en debat om, hvorvidt det skal være ulovligt at opsøge sin familie, fordi man er tyskerbarn. Er arkivlovene tidssvarende og er de i overensstemmelse med børnelovene af 1937 eller de internationale børnekonventioner, som Danmark har tilsluttet sig? Det er på tide, og tiden er knap, at denne debat rejses.

Tyskerpigerne fortjener det – min mor fortjener det.

Med venlig hilsen

Erik Oluf Otto Galvit