"INGER - MIN MOR"
Tyskertøs eller forbudt kærlighed.
Hvorfor en dokumentarroman?
Bogen bygger på mere end 25 års
forskning i hvorledes piger, der under krigen blev forelsket i tyske
soldater, og hvorledes myndighederne behandlede pigerne. Her
personificeret ved min mor Inger.
Som bare 16 årig blev Inger forelsket i en tysk mariner, og som 17 årig
blev hun gravid. Det er mig, der er barnet.
Myndighederne sletter alle spor.
Umyndig, uden uddannelse,
uden arbejde bliver Inger offer for myndighedernes tyranni.
Justitsministeriet begår ulovligheder, retssystemet pådømmer uden at
have søgt tilvejebragt det nødvendige retsgrundlag, politiet varetager
ikke deres pligter, Mødrehjælpen svigter Inger, de internationale
børnekonventioner tilsidesættes, børnelovene af 1937, der netop skulle
sidestille børn født udenfor ægteskab (uægte børn) med børn født i
ægteskab (ægte børn), bliver sat ud af kraft.
Da krigen slutter, bliver det hele ”fejet ind under
gulvtæppet”. Alle
sager puttes i arkiver, som lukkes for de respektive tyskerbørn i 60 –
80 år. Derudover pålægger
myndighederne de børn, der får adgang til deres faderskabssager
tavshedspligt med trusler om straf fra bøde til 6 måneders fængsel,
hvis denne tavshedserklæring brydes.
Dette er essensen omkring bogen.
Jeg har med min dokumentarroman brudt
min tavshedspligt og afsløret myndighedernes svigt og ulovligheder. Til
gengæld har jeg fundet min familie, men jeg må ikke tage kontakt med
dem. Det har jeg gjort. Jeg er hjemfalden til straf og tager gerne
denne, men hvilken straf skal myndighederne have? Myndighedernes
behandling af min mor var direkte årsag til hun fik et dårligt liv og
døde i en alder af 67 år syg, fornedret og ventende på, at fortiden ville
indhente hende.
Hvad siger Statsministeren til myndighedernes ulovligheder?
Hvad siger Statsministeren til at blive konfrontere med disse barske
kendsgerninger?
Endelig har jeg til hensigt at melde mig selv til Statsministeren, som
den store lovovertræder jeg er, og spørge til min straf, men samtidig
også spørge til hvordan Statsministeren agter at straffe de
myndigheder, der begik svigt og ulovligheder under og efter krigen.
Der
lever stadig kvinder, der har født tyskerbørn, og der lever endnu flere
tyskerbørn, der begår lovovertrædelser ved at opsøge deres respektive
familier. Skal det være ulovligt at finde sin familie?
Vi må have åbnet op for en debat om, hvorvidt det skal være ulovligt at
opsøge sin familie, fordi man er tyskerbarn. Er
arkivlovene tidssvarende og er de i overensstemmelse med børnelovene af
1937 eller de internationale børnekonventioner, som Danmark har
tilsluttet sig?
Det er på tide, og tiden er knap, at denne debat rejses.
Tyskerpigerne
fortjener det – min mor fortjener det.
Med venlig hilsen
Erik Oluf Otto Galvit