Uddrag fra bogen
"INGER - MIN MOR"
Tyskertøs eller forbudt kærlighed.

”Inger” er en
fortælling om min mor, der uden forudgående varsel, pludselig en nat
får sin menstruation og vågner op svømmende i blod. Inger er på det
tidspunkt 14 år, og vi skriver år 1938.
Efter endt skoletid får hun ingen uddannelse, hun kommer i huset, hun
passer børn og hun kommer på arbejdsmarkedet som fabriksarbejderske på
margarinefabrikken på Halsskov. Fabrikken hedder Pakko Tryk og
markedsfører Løve margarine.
På baggrund af fundne dokumenter i Rigsarkiv, Landsarkiv,
lokalhistoriske optegnelser, samtaler, fotos og anden søgning, er det
blevet muligt at fortælle hele Ingers historie, samlet i en kronologisk
orden. Videre får jeg afdækket hele historien om min
tilblivelse og videre situation længe efter krigen er slut. Faktisk
slutter historien først mere end 65 år efter, at Inger blev konfirmeret
og jeg blev født.
Som følge af hendes uvidenhed om det seksuelle, og hvad menstruation er
for noget, bliver hun indmeldt på kursus i Arbejdernes Samaritter
Forbund afdeling Korsør, der holder møde ugentligt. Således indmeldt
møder Inger første gang den 6. oktober1941. Kurset består af 21 aftener og
da hun kun har deltaget de 16 første gange slutter hun den 9. februar
1942. Inger er blevet gravid i slutningen af 1941 og først på side 200
i Arbejdersamaritternes lærebog står omtalt om graviditet, menstruation
og forebyggelse. Da Inger kommer til det kapitel, er det for sent.

Inger har i
juni 1940 mødt sit livs store kærlighed Fritz Otto, som hun møder på en
bænk bag det nye rådhus, man er ved at bygge i Korsør. Inger, der kun
forstår lidt tysk, lærer dog hurtigt den unge tysker, der er sømand og
civil klædt, at kende.
Fritz Otto begynder at komme i hjemmet i Vesterled, hvor Anna og Oluf
accepterer ham som en ven af huset, ligesom alle andre af Ingers
venner, der kommer i huset. Fritz Otto er af og til ude at sejle men
kommer tilbage til Korsør igen og igen og besøger Inger. I november
1941 går det galt. Inger, der nu er fyldt 17 år, bliver gravid med
Fritz Otto, der imidlertid kort efter skal på ferie, bagefter skal han
møde på skibet i København for først at komme til Korsør igen i januar
1942.
Inger er en aften i december 1941 på vej hjem fra samariterkursus, da
hun møder Reinholdt Vigand Jørgensen på gaden. De kommer i snak med
hinanden, og Inger bilder ham ind, at hun er ringforlovet, hvilket
Reinholdt ikke tror på. Reinholdt, der er lidt af en charmetrold,
underholder Inger med alle mulige historier, og forsøger at fortælle
hende, hvor dejlig og smuk hun er, og da de passerer Olesens pensionat
forsøger Reinholdt i opgangen til Olesens Pensionat i Jens Baggesens
gade at få et stående samleje med Inger. Der dog ikke bliver til noget,
og Inger har ikke bukserne af.
Om aftenen 2. juledag er der julebal på Hotel Korsør. Her er flere unge
samlet, bl.a. Inger og Reinholdt. Da ballet slutter, går hver
til sit. Inger går dog med op på Reinholdts værelse for at hente nogle
cigaretter. Her kaster Reinholdt sig over hende og forsøger at
tiltvinge sig samleje. Samlejet bliver dog ikke fuldbyrdet, i det
Reinholdt bliver syg og får krampe, hvilket Inger benytter sig af og
smøger Reinholdt af sig. Inger har dog bemærket, at Reinholdt har haft
sædafgang, idet hun er våd mellem lårene. Reinholdt kommer til sig selv
igen, og de følges fra pensionatet.
Primo juni 1942 indlægges Inger på Dr. Nyeborg og Gleerups Klinik,
Tranegaardsvej 26 i Hellerup. I en udtalelse fra jordemoder K. Gleerup
hedder det, at Inger den 30. juni 1942 er undersøgt og fundet gravid i
6. – 7. måned, og fødslen kan forventes først i september.
Fritz Otto, der stadig skriver til Inger, kan ikke forstå, at de har
kendt hinanden så længe, og at hun er gravid, men han påtager sig ikke
noget faderskab, måske på grund af Ingers ”flirt” med Reinholdt, som
Fritz Otto er blevet vidende om, eller måske fordi Fritz Otto er
forlovet i Tyskland, hvad Inger ikke ved.
Fritz Otto er stadig Ingers store kærlighed, og det med Reinholdt er
sikkert sket meget mod Ingers vilje. Dog er der blot dette, at Fritz
Otto er tysker. Er Inger bange for familiens, venners og
offentlighedens reaktion, når de erfarer, at det er en tysker, der er
far til hendes barn? Vil hun blive klippet skaldet, eller slået eller
få tøjet flået af? Så vil hun hellere hænge en dansker op på barnet, og
få Fritz til at sige, at det ikke er ham.
Inger er vel også, efterhånden som besættelsen er skredet frem, blevet
skamfuld over at skulle have et barn med fjenden. Inger beder Fritz
Otto om ikke at sige, at han er faderen, selvom det er et
kærlighedsbarn,

I
fortvivlelse føder Inger ved en smertefuld sædefødsel en dreng.
Historien fortsætter, og slutter helt uventet, da jeg på baggrund af fundne
dokumenter overbeviser Østre Landsret og Korsør Byret, om at der er begået
fejl i faderskabssagen fra 1942.
Sagen bliver genoptaget og det rigtige faderskab pådømt. Siden får jeg
kontakt til 3 brødre i Tyskland og opsøger min biologiske fars grav i juni
2007.
Der ligger et omfattende materiale til baggrund for dette
dokumentariske værk. Fire sprængfyldte ringbind med alt lige fra
politirapporter med detaljerede gengivelser af natlige hændelser til
detaljerede retsmøder og avisartikler, breve, dødsannoncer, rapporter
fra Mødrehjælpen, Justitsministeriet, Politimestre, DNA analyser m.v.
Alt er minutiøst gennemgået og sammenfattet til denne skildring.
Noget af kildematerialet, som min mor har gemt, stammer fra
besættelsesårene, medens andet er samlet gennem de sidste 25 år, hvor
det stod mig klart, at der var noget, der ikke stemte overens omkring
min identitet. Mine rødder passede ikke sammen.
Med venlig hilsen
Erik Oluf Otto Galvit